Fortællingen om PokeKon starter allerede i år 2019, hvor Jens og Vagn grundlagde hjemmesiden pokemons.dk. Vores drøm var, at skabe den bedste Pokémon webshop for samlere, spillere og børn i alle aldre, men ikke kun det. Vi drømte også om at samle og styrke det danske Pokémon miljø, at være en katalysator for et positivt fællesskab med plads til alle. Kort sagt, vi ønskede at skabe et Pokémon community i Danmark, som vi alle kunne være stolte af. Det var den drøm der blev grundstenene til det første PokeKon.
Selvom pokemons.dk stadig står i spidsen for PokeKon, kan vi langt fra tage hele æren for hvor fantastisk et event det er blevet. Sagen er den, at PokeKon er skabt af det danske Pokémon community med nogle af Danmarks mest passionerede Pokémon entusiaster i spidsen. Sammen stræber vi efter at være nordens fedeste Pokémon-fest, for samlere, spillere og børn i alle aldre!
Hvis det lyder som noget for dig, så meld dig som frivillig på linket her.
I 2022 indgik vi et samarbejde med folkene bag Nordic Card Show, så de to events afholdes i fællesskab. Samarbejdet introducerede muligheden for, at både private og butikker kunne leje en stand til PokeKon og med mere end 100 borde er der nu ikke det inden for Pokémon, sport og andre TCG kort du ikke kan finde – måske endda til en billig pris.
Som det gamle citat siger: det er svært at spå - især om fremtiden. Vi ved dog én ting: vores drømme og ambitioner for PokeKon vil kun fortsætte med at vokse.



